Fysiske rammer


Boligerne ved Grønningen stod klar til indflytning i februar 2019. Huset er i ét plan med niveaufri adgang, der understøtter de behov, der er for borgere med fysiske handicap.

Huset er opdelt i tre levegrupper med henholdsvis ni, ni og seks borgere i hver gruppe.

Borgerne har en selvstændig bolig, der består af et stort rum, som kan opdeles efter ønske og behov. Der er eget badeværelse og vaskemaskine samt et tekøkken med køleskab og kogeplader, hvis dette er valgt.

Alle boligerne har adgang til egen lille terrasse, hvor der er opsat pergola. De har også alle udgang til fællesarealerne, som er indrettet til borgernes særlige behov. Alle tre levegrupper har fælleskøkken og fællesstue.

I to af levegrupperne er der en lille gårdhave. Derudover har alle levegrupper en stor terrasse, der vender ud mod en stor fælleshave med havemøbler, gynger, sanseplads mv.