Gå til hoved indhold

Vores personale

På Grønningen har vi flere forskellige faggrupper ansat.

Om personalet

Vores personale har forskellige baggrunde og uddannelser, hvilket åbner op for mange forskellige kompetencer. Vi er et blandet team bestående af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, pædagogiske assistenter og omsorgsmedhjælpere.

Vi har forskellige pædagogiske og uddannelsesmæssige baggrunde, der giver os mulighed for at bruge vores mange kompetencer til gavn for både jer og organisationens generelle udvikling.

Vores team er sammensat af erfarne medarbejdere, der har været i faget i mange år samt nye ansigter. Alle deler en fælles entusiasme for arbejdet og brænder for netop dette område og dets faglighed.

På Grønningen har vi sygeplejerske ansat, som har det overordnede ansvar for sundhedsrelaterede opgaver. Sygeplejersken samarbejder med vores øvrige personale og ledelse samt eksterne sundhedsfaglige instanser som hospitaler, læger og specialterapicentre. Vi sørger for daglig medicinhåndtering og sikrer løbende opfølgning hos praktiserende læger og specialiserede teams som Oligofreniteamet.

Administration

Vi deler administrationen med de andre tre tilbud i området, hvilket betyder, at administrative opgaver løses samlet for alle fire voksentilbud.